Vi bruger cookies på vores hjemmeside for at sikre, at hjemmesiden fungerer korrekt og at du opnår den bedst mulige brugeroplevelse.
Ved fortsat brug af hjemmesiden godkender du, at vi bruger cookies. Få mere at vide om cookies her.

X

Ofte stillede spørgsmål

Er der nogle stoffer i blodet, der kan reagere med assays fra UniQ Bone & Tissue Marker?De eneste stoffer i blodet, der muligvis kan forventes at reagere med kollagenassays, er andre peptidfragmenter. Krydsreaktiviteterne mellem alle vores kollagenmarkører er testet og fundet ikke at have signifikans. PINP- og PIIINP-assays finder kun den intakte form af propeptiderne, og krydsreagerer ikke med mindre nedbrydningsfragmenter, f.eks. Col-1.

Hvilke typer af prøverør skal anvendes ved UniQ RIA-kittene?
Vi anbefaler at bruge polystyrenprøverør til UniQ PINP RIA- og ICTP RIA-assays. Til UniQ PIIINP RIA kan både polystyren- og polypropylenprøverør bruges.

Hvordan udskilles kollagenmarkørerne fra blodkredsløbet? Er der nogen tilstande, som kan påvirke udskillelsen hos patienten?
PINP og PIIINP udskilles fra kredsløbet gennem en specialiseret del af det retikuloendoteliale system, de endoteliale celler i leveren. Disse celler binder og internaliserer propeptiderne gennem receptormedieret endocytose ved hjælp af fagocytreceptorer.
Alvorlig leversygdom kan påvirke udskillelsen af PINP og PIIINP.
Da nedsat nyrefunktion ikke påvirker koncentrationen af propeptiderne, er de nyttige til monitorering af ændringer i kollaganmetaboliseringen hos patienter med nyresvigt.
ICTP udskilles fra kredsløbet gennem nyrerne. Nedsat nyrefunktion påvirker ikke koncentrationen af ICTP i kredsløbet særligt meget, fordi en glomerulær filtrationsrate på to tredjedele af det normale stadig er tilstrækkelig til at fjerne ICTP. Når den glomerulære filtrationsrate er 50 ml/min/1,732 eller mindre, bliver koncentrationen af ICTP i blodet forhøjet.

Hvad er den bedste metode til behandling af resultaterne af UniQ analyser.?
Den bedste måde at behandle resultaterne på, er at bruge tilpasning med en spline-kurve af funktionen med en lineær X-akse og en logaritmisk Y-akse.